⌂ » Referencer / Innovativt projekt med ny energicentral i Tårnby

TÅRNBYFORSYNING baner vejen frem med et nyt visionært projekt, hvor en energicentral bliver nyt samlingspunkt for områdets fjernvarme og -køling. Her skal de to systemer udnytte energien fra spildevandet. Anlægget vil blive det første af sin art i Danmark. Hvor man tidligere har set fjernkøling, der udnytter kulden fra havvand, er denne forbindelse i mellem fjernvarme, fjernkøling og spildevand banebrydende i Danmark.

Rent praktisk vil varmepumper på energicentralen trække varmen ud af spildevandet, så energien kan blive brugt til fjernkøling. Derudover vil varmepumperne afsætte den genererede kondensatorvarme i fjernvarmenettet. I perioder med et lavere kølebehov vil fjernvarmen blive produceret ved at udnytte energien fra et nærliggende spildevandsudløb. En akkumuleringstank vil blive etableret, da man på den måde vil kunne udnytte elmarkedets varierende priser til at opnå den laveste pris og en mere energieffektiv produktion af varme og kulde.

Ikke nok med at løsningen er nytænkende og innovativ, så understøtter den samtidig regeringens klimapolitiske målsætninger. Da der anvendes vedvarende energi, og energieffektiviteten forventes fordoblet, bidrager projektet ligeledes til en reducering af Tårnbys miljøbelastning. Det vil hovedsageligt være virksomheder i det nyopførte erhvervsområde Scanport, der kommer til at drage fordel af den bæredygtige løsning, da energicentralen i Tårnby først og fremmest skal levere fjernkøling hertil. Der vil også blive leveret fjernvarme til TÅRNBYFORSYNING Varmes eksisterende fjernvarmenet. Fjernvarmeforsyningen vil dermed blive udvidet fra 186 GWh til 250 GWh, og således vil Tårnby Kommune blive mindre afhængig af fossile brændstoffer.

Til projektet har isoplus stået for leveringen af fjernvarme- og kølerør i dimensionerne DN150-DN400, fittings og muffemontage. Selvom projektet undervejs er blevet udvidet og fremrykket, og der har været behov for præisolerede specialrør ved en styret underboring på 150 meter, har isoplus været i stand til at levere før den planlagte tid. Takket være isoplus’ gode leveringsevne undgik TÅRNBYFORSYNING fordyrende ventetid.

Download referencen i pdf.

Kunde: TÅRNBYFORSYNING
Tidshorisont: juni 2019 – oktober 2019

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere