⌂ » Om os » Job & karriere

Job & karriere

isoplus’ mission er at levere de bedste løsninger i fjernvarmebranchen. Det kræver et dedikeret team, der altid gør det lidt bedre end kunden forventer.

isoplus teamet består af ca. 100 højtkvalificerede og engagerede medarbejdere, der alle er med til at levere de mest effektive energiløsninger og den bedste service i branchen.

Hos isoplus møder du et innovativt, internationalt og uhøjtideligt miljø, hvor vi værdsætter åben dialog og tager imod alle idéer og bidrag til at forbedre og udvikle vores produkter, serviceydelser og arbejdsgange.

Vi arbejder som et team og yder en god service ikke kun for vores kunder, men også for hinanden internt. Det betyder, at vi hurtigt kan træffe beslutninger og sammen finde netop den løsning, der passer bedst til det enkelte projekt. Derfor har vi også bevidst en flad organisation uden bureaukrati og unødvendige processer, hvor fleksibilitet og reaktionstid er i højsædet.

At være serviceminded er en vigtig del af isoplus’ DNA og en naturlig del af vores hverdag.

“Vi har et fantastisk team. Kollegaerne er meget hjælpsomme og tager tid til hinanden selvom der er travlt, også de afdelinger, som man ikke har så meget at gøre med. Det kan jeg godt lide, at man ikke bare er en virksomhed, men lidt en familie faktisk. Man gør gerne noget ekstra for at hjælpe hinanden.”

– Anders, Teknik og produktudvikling

 

Et godt sted at være

Hos isoplus tror vi på, at trivsel, åbenhed og arbejdsmiljø er altafgørende for en succesrig forretning. Og trives du, så kan vi skabe gode resultater sammen.

Vi tilbyder alle medarbejdere frokost- og massageordning, interne kurser og videreuddannelse, medlemskab i personaleforening og mulighed for fleksible arbejdstider. Hvert år holder vi større arrangementer, såsom årlig sommerfest, julefrokost og DHL-stafet løb, hvor vi lærer hinanden bedre at kende og får styrket det gode sammenhold.

 

Udvikling er lig med kvalitet

Hos isoplus prioriterer vi personlig udvikling og uddannelse højt.

Vi mener, at det er kostbart ikke at uddanne og udvikle vores medarbejdere. Kurser og uddannelsesforløb er uundværlige for innovation i en højteknologisk virksomhed som isoplus. Evnen til at være innovativ, tilegne sig ny viden og brug af de rigtige værktøjer ruster os til at takle de daglige udfordringer og til at tage de næste skridt i virksomhedens udvikling.

“Jeg tænker, det ligger lidt i vores DNA og kultur i isoplus, at man gerne vil udvikle sig. At man gerne vil udfordres ind i mellem og rykke sig, for ellers står man stille.”

– Jacob Bylov, Montagechef

Veluddannede og motiverede medarbejdere øger kvaliteten af vores arbejde. Det sikrer, at vi møder kunderne med høj grad af ekspertise og professionalisme.

 

Bliv en del af isoplus teamet

Ledige stillinger:

Distriktschef

Muffemontør

 

Uopfordret ansøgning

isoplus er en virksomhed i fortsat vækst, så vi er altid interesserede i uopfordrede ansøgninger fra dygtige jobsøgere.

Vi søger løbende nye medarbejdere til teknisk afdeling, salgssupport og montage. Hvis du mener, at du er et perfekt match til vores virksomhed, så send dit CV og ansøgning på ansoeg@isoplus.dk.

 

Sådan behandler vi dine oplysninger:

Alle henvendelser behandles fortroligt og kun dertil godkendte medarbejdere hos isoplus har adgang til dine oplysninger. De personlige oplysninger behandles i henhold til persondataloven. Når du har indsendt en uopfordret ansøgning, vil vi opbevare dine personlige oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de bliver slettet. Du kan til enhver tid trække din ansøgning tilbage.

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere