⌂ » Referencer / Mange års samarbejde med HOFOR – skaber holdbare løsninger

Det gode samarbejde
Samarbejdet mellem HOFOR og isoplus strækker sig mere end 10 år tilbage, med mange projekter rundt i hele København.

Med isoplus serviceafdeling lokalt placeret i Hvidovre har vi hurtigt kunnet yde en effektiv og hurtig service til HOFOR i hele deres forsyningsområde.

Grønne visioner i Nordhavn
I en ny bydel i Nordhavnsområdet – har HOFOR fået opgaven med at aftage varmen fra flere forskellige vedvarende grønne energiløsninger, såsom havvandsvarmepumper, fjernkøling, lavtemperaturfjernvarme samt geotermi og føre den ud til forbrugerne i den nu mere bæredygtige bydel.

Som en del af dette projekt udgraves kanaler, der skal opdele bydelen i mindre kvarterer. Inden der lukkes vand ind i kanalerne, etableres der forsyningsledninger i de broer, der kommer til at gå over kanalerne. Rørene til ledningsnettet trækkes i beskyttelserør, der er placeret under broen – en god og langtidsholdbar løsning, der gør det nemt både at inspicere og udskifte rørene.

Projektering
Som så ofte før har isoplus været med lige fra projekteringsfasen og til nu, hvor vi ud over levering af præisolerede rør også leverer beskyttelsesrør og muffemontage, alt sammen i tæt samarbejde med HOFOR.

Montering
Montage af muffer, specialmuffer og afgreninger – opbygning, udbygning og renovering af alarmsystemer – rettelser af nyt og ældre tegningsmateriale – gennemmåling af nye og eksisterende ledninger – kurser og undervisning af nyansatte er blot nogle af de mange opgaver isoplus har udført i samarbejdet med HOFOR.

Løsninger
Det tætte samarbejde har ført til at HOFOR og isoplus har et indgående kendskab til hinandens tilgang til og håndtering af opgaverne, en kæmpe fordel når vi, i fællesskab, skal skabe de rigtige løsninger.

Men selv med et godt kendskab til hinanden, er det hos både HOFOR og isoplus højt på dagsordenen at være vågne, innovative og fremadsynede, så der konstant er fokus på at finde alle de bedste – og mest effektive – løsninger.

Download referencen i pdf
Kunde: HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
Tidshorisont: 2012-2023

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere