⌂ » Referencer / Fjernvarme under fjordbunden i Hadsund

At etablere en godt 300 meter lang fjernvarmeledning lyder måske ikke så spektakulært, men der var noget helt særligt ved dette projekt, hvor den sydlige del af Hadsund blev koblet på fjernvarmen fra nordbyen. Ledningen skulle nemlig lægges en meter under sejlrenden i Mariager Fjord – ni meter under overfladen!

isoplus var med gennem hele planlægningsfasen, og stod bl.a. for dimensionering samt beregning af antal og placering af de betonklodser, som skulle sørge for at rørene sank og samtidig fulgte fjordbundens profil. Også for projektleder Karin Mortensen fra entreprenørfirmaet Palle B. Thomsen var opgaven helt usædvanlig. Der var ikke rigtig lignende projekter at støtte sig op af og drage erfaringer fra, så det var en spændende faglig udfordring at løse.

Men naturligvis var der lidt sommerfugle i maven, da vi gik i gang. Man var jo meget spændt på, om det hele forløb som planlagt, fortæller Karin Mortensen.

Stormen Bodil pressede arbejdet

Det lyder måske relativt simpelt, men der var på flere fronter pres på arbejdet. Dels betød arbejdet, at skibstrafikken i fjorden var suspenderet, og dels foregik det hele, mens stormen Bodil var kraftigt i anmarch.

Havde det været dagen efter, havde vi måttet aflyse. Og da man skal søge om tilladelse til arbejdet flere uger i forvejen, fordi det afbryder skibstrafikken, havde det forsinket os kraftigt. Men vi blev heldigvis færdige ud på de små timer efter en lang arbejdsdag, fortæller Karin Mortensen, som roser samarbejdet med isoplus omkring den udfordrende opgave.

Yderst tilfredsstillende samarbejde

Også Bo Holt Andreassen, forretningsfører hos Hadsund Bys Fjernvarme, udtrykker tilfredshed med samarbejdet.

Det var en usædvanlig øvelse, men resultatet er yderst tilfredsstillende. Vi kan kun være glade for indsatsen fra Palle B. Thomsen og isoplus, konstaterer Bo Holt Andreassen.

Ved hjælp af fjordledningen kan Hadsund Fjernvarme nu forsyne 120 forbrugere med fjernvarme fra flisværket på Fabriksvej i den nordlige del af byen.

 

Download referencen i pdf.

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere