Varmetab er en af de vigtigste faktorer, når du skal vælge rørsystem til dit fjernvarmeprojekt. Vi vil gerne sikre os, at du er klædt på til at træffe den rigtige beslutning, da varmetabet har en enorm indflydelse på, hvor konkurrencedygtig fjernvarme er set i forhold til de individuelle varmeløsninger.
Når det kommer til varmetab, så bliver lambdaværdien oftest sat i højsædet og for mange, er lambdaværdien rent faktisk den eneste værdi, der bliver kigget på i forbindelse med varmetab. Men faktum er, at U-værdien kan give dig et meget mere præcist tal for det reelle varmetab for dit rørsystem. Med 5 skarpe spørgsmål til Jan Sundgaard, udviklingsingeniør hos isoplus, dykker vi ned i varmetabets jungle, så du kan blive klogere på, hvordan du sikrer dig det laveste varmetab.
Hvad er forskellen på en lambdaværdi og en U-værdi?
Lambdaværdien er en materialeegenskab, der fortæller dig, hvor meget energi, der kan gå på tværs af et givent materiale, hvorimod U-værdien er en konstruktionsegenskab, der fortæller dig, hvor meget energi, der kan gå på tværs af en given konstruktion. Jo lavere lambdaværdien er, jo bedre isoleringsevne har materialet. Ligeledes betyder en lav U-værdi, at isoleringsevnen for en konstruktion er god.
Kort fortalt, så er forskellen på en lambdaværdi og en U-værdi, at lambdaværdien fortæller noget om et materiale og U-værdien fortæller noget om en konstruktion bestående af forskellige materialer. Det vil altså sige, at når vi snakker U-værdi inden for vores branche, så handler det både om selve røret, isoleringen, kapperøret og den omkringliggende jord.
Hvordan måler man lambdaværdier og U-værdier?
Lambdaværdien er den mængde energi, der kan trænge i gennem 1 meter af materialet, hvis der er en temperaturforskel på 1 grad. Men da der i vores tilfælde er tale om et rør, så er det svært at gøre det på den måde. Derfor foregår det således, at man varmer røret op til en konstant temperatur og måler den eksakte energi, der skal til for at holde en konstant temperatur inde i røret. Samtidig måles også overfladetemperaturen af kappen, så man kan se hvad differencetemperaturen er. Det betyder, at man egentligt måler U-værdien først og derefter regner ”baglæns” for at finde frem til lambdaværdien.
Normalt måles lambdaværdien for et materiale på en plade, hvor man måler vinkelret mellem 2 parallelle flader. På den måde er arealet af isoleringen lige stort hele vejen gennem isoleringen. Men på et rør måler man også vinkelret mellem den indvendige og udvendige diameter. De runde flader på et rør betyder, at man ved overfladen af medierøret har et lille areal, og efterhånden som man bevæger sig længere ud af røret, så ses et større og større areal. Derfor måler man det lidt på en anden måde, når der er tale om rør. I populær tale kalder man det ”plade-lambda” og ”rør-lambda”.
Hvad kigger man ellers på under sådan en laboratorietest?
Når man tester lambdaværdier laves der også ofte en cellegasanalyse. Her kigger man på typen og mængden af de gasser, der er i cellerne. Der kan være cyclopentan, som er en gas med en rigtig god isoleringsevne. Der kan også være CO2 i cellerne, som har en middelgod isoleringsevne, samt kvælstof og ilt, der begge har en mindre god isoleringsevne.
Man måler på cellerne for at finde formlen til den bedste lambdaværdi. Både for meget og for lidt af de forskellige gasser kan give en høj lambdaværdi, så det handler i høj grad om at finde den rigtige balance. Hvis du eksempelvis har meget cyclopentan, så er der plads til, at noget af cyclopentanen kan diffundere ud, mens der stadig vil være ny cyclopentan fra den bundne cyclopentan i cellevæggen. Isoleringsmæssigt er meget cyclopentan rigtig godt, men med for meget cyclopentan i cellevæggene, koger cellerne op og bliver store, hvilket resulterer i en høj lambdaværdi.
Hvad siger mest om varmetabet – lambdaværdien eller U-værdien?
Lambdaværdier er meget brugbare, når det kommer til at sammenligne forskellige materialers isoleringsevne, men når det kommer til varmetab i et rørsystem får du mere ud af at kigge på U-værdien. Grundlæggende er lambdaværdien en materialeegenskab, og det er selvfølgelig vigtigt at isoleringen isolerer godt, så derfor skal vi have en lav lambdaværdi. Men det er endnu mere vigtigt, at hele konstruktionen giver et lavt varmetab – og det er der U-værdien kommer ind i billedet.
Jeg forstår egentligt ikke helt, hvorfor lambdaværdien bliver tillagt så høj en værdi, for materialeegenskaben fortæller jo ikke hele sandheden. Jeg mener, at konstruktionen er meget vigtigere. Problemet er bare, at hvis du skal måle U-værdien, så skal du måle på samtlige rør. Vi måler U-værdien på ét rør, regner den om til en lambdaværdi, og så bruger vi den lambdaværdi til at beregne U-værdien for alle rør.
U-værdien er den, der fortæller, hvad det reelle varmetab er. Forestil dig, at du anvender et tykt lag isolering med en meget dårlig lambdaværdi. Her kan U-værdien faktisk godt blive bedre end på et rør med en god lambdaværdi og mindre isolering. Du kan altså godt opleve et højt varmetab, selvom du bruger isoleringsmateriale med lave lambdaværdier, hvis rørets konstruktion ikke tillader meget plads til isolering. Derfor bør man faktisk kigge mere på U-værdien, men i praksis er det altid lambdaværdien, man taler om.
Hvilken andre faktorer spiller ind i forhold til at opnå et lavt varmetab?
Ved isoplus har vi en diffusionsbarriere i kapperne, som holder lambdaværdierne konstant lave. Diffusionsspærren sørger for, at CO2 og cyclopentan ikke kan diffundere ud fra isoleringen og skabe plads til, at kvælstof og ilt kan diffundere ind i stedet for. Grunden til at man indsætter en diffusionsbarriere er, at plast ikke er 100% diffusionstæt. Diffusionsspærren er der for at sikre, at de gode isoleringsgasser som CO2 og cyclopentan med en god lambdaværdi bliver inde i skummet, og de udefrakommende gasser som ilt og kvælstof med en dårlig lambdaværdi forbliver udenfor. Det er dog værd at bemærke, at værdien af diffusionsspærren forsvinder ved kappedimensioner over ø355 grundet kappens godstykkelse og rørets isoleringstykkelse.
Til sidst kan man også sørge for, at jorden omkring rørene er så tør som muligt. Tør jord givere mindre varmetab end våd jord. Hvor dybt røret ligger i jorden har også en indflydelse på varmetabet. Jo dybere røret ligger, jo mindre varmetab – men det er selvfølgelig en vurdering, man må lave fra gang til gang, da omkostningerne ved anlæggelse også spiller en stor rolle.
Hos isoplus mener vi, at de bedste løsninger opnås i tæt dialog med vores kunder. Fjernvarmeprojekter kræver grundig planlægning, korrekt produktvalg og installation for at sikre rørsystemet en lang levetid med det lavest mulige varmetab. Kontakt en teknisk rådgiver fra isoplus på tlf. +45 64416109 eller e-mail iso@isoplus.dk for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit projekt.
