⌂ » Ledige stillinger / Regnskabsassistent (Fyn)

Regnskabsassistent

Brænder du for økonomi og regnskab? Søger du nye udfordringer i en dynamisk og succesrig B2B virksomhed? Så har vi jobbet til dig!

I stillingen som regnskabsassistent får du med reference til økonomichefen får du et bredt arbejdsindhold, der omfatter både medansvar for daglige opgaver, samt varetagelsen af rapporteringer. Du vil indgå i et team på 3 medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Daglige transaktioner i forbindelse med finans-, debitor- og kreditorbogholderi
  • Lønadministration og refusioner
  • Projektregnskab og –opfølgning
  • Deltagelse i periodeafslutninger og rapporteringer
  • Controlling opgaver i forbindelse med både rapportering, projekter og udenlandske selskaber
  • Back-up for økonomiafdelingens øvrige funktioner

Faglige kompetencer

Du har en uddannelse inden for økonomi, og du har relevant erfaring med bogholderi. Vi har en forventning om, at du er en stærk og erfaren bruger af Microsoft Dynamics NAV 2017 og Office-pakken. Har du desuden kendskab til at arbejde med løn og refusioner er det en fordel.Tidligere erfaring med rapportering og controlling er ikke et krav, men lysten og de analytiske evner skal være tilstede.

Personlige kompetencer

Du er en loyal og ansvarsbevidst medarbejder, som forstår at begå sig i en økonomiafdeling med en bred berøringsflade med alle afdelinger i virksomheden. Personligt har du et fagligt fokus på både proces- og datakvalitet, og du er effektiv, positiv, proaktiv og skaber dialog med dine kolleger. Samtidig har du fokus på at skabe en høj kundetilfredshed.

Vi tilbyder

En spændende og varieret økonomistilling, hvor du kan komme til at gøre en forskel i en virksomhed, som er en af Europas førende leverandører af præisolerede fjernvarmesystemer med tilhørende serviceydelser. Vi har en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor glade og veluddannede medarbejdere glæder sig til at byde dig velkommen. Virksomheden har en stærk holdånd, hvor man hjælper hinanden, når tingene spidser til. Stillingen er fuldtid. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, mulighed for sundhedsforsikring og kantineordning. For den rette person er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om os

isoplus i Danmark er en del af isoplus-gruppen som har mere end 30 års erfaring inden for produktion af præisolerede rørsystemer, og samlet i dag mere end 1400 ansatte samt ni fabrikker placeret strategisk tæt på vores markeder. isoplus er repræsenteret i over 30 lande, og fra vores danske kontor servicerer vi kunder i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Vi er ca. 100 dedikerede medarbejdere, der brænder for at udvikle rørsystemer til fjernvarme og fjernkøling, som gør en forskel for den enkelte kunde og miljøet – se mere på www.isoplus.dk.

Søg stillingen

Send ansøgning til økonomichef Torben Andersen på e-mail ansoeg@isoplus.dk. Skriv også gerne til os, hvis du har spørgsmål. Vi afholder samtaler løbende og afslutter forløbet når den rette er fundet, så indsend din ansøgning hurtigst muligt.