⌂ » Nyheder / Derfor skal du have radonsikring i tankerne fra start

 Det kan godt betale sig at have fokus på radonsikring ved nybyggeri eller når der alligevel skal arbejdes med husindføringer til boligen, som for eksempel når der skal etableres fjernvarme.

Radon siver op i gennem jorden under boligen og kommer ind alle de steder, hvor der er en åbning som eksempelvis ved revner, sprækker og rørindføringer. Gassen kan komme ind på mange forskellige måder, men rørindføringer er et område, hvor det både er nemt og billigt at radonsikre boligen.

Faktorer som boligens beliggenhed, byggeår og type har en betydning for, om radonniveauet overstiger WHO’s anbefalede grænse på 100 Bq/m3. Hvorvidt radon er et problem i den enkelte bolig kan man dog ikke vide sig sikker på, før der er foretaget en konkret radonmåling. Det skyldes, at radon hverken kan ses, lugtes eller smages, og at de sundhedsmæssige påvirkninger først kan mærkes efter 10 – 40 år.

 

For meget radon i boligen har sundhedsmæssige konsekvenser

Det anslås, at 350.000 danske boliger har radonkoncentrationer, der overstiger WHO’s sundhedsmæssige anbefalinger. Heraf har Sundhedsstyrelsen vurderet, at 65.000 danske boliger har et radonniveau, der er mere end dobbelt så højt som det anbefalede niveau. Undersøgelser har vist, at en for høj eksponering af radon kan medføre bestråling af lungerne, og derigennem øge risikoen for kræft i lungerne. Alligevel bliver problemet sjældent sat i fokus og endnu sjældnere forekommer det, at der tages hånd om problemet.

En simpel, men effektiv, radontætningsring kan radonsikre rørindføringen

Der er mange forskellige metoder, der kan afhjælpe et allerede eksisterende radonproblem. Det kan være ved at komme husets utætheder til livs, ved at investere i et radonsug, ved hjælp af mekanisk ventilation eller ved noget så simpelt som at øge udluftningen i huset. Det er dog vores klare anbefaling, at man tænker radonsikring ind i byggeprojektet allerede fra start. Når det kommer til radonsikring, så er det nemlig lettere, billigere og langt mere effektivt at forebygge frem for at bekæmpe, da det ikke kræver store indgreb at sikre sig mod radon, når byggeriet eller renoveringen alligevel er i gang.

For at radonsikre rørindføringer findes der en nem løsning. Til alle isoplus’ husindføringer kan der tilkøbes en radontætningsring, der effektivt kan radonsikre rørindføringen. Grundet radontætningsringens unikke design og tilhørende slangeklemme opnås en 100% tæt og radonsikret rørindføring. Slangeklemmen holder gummiringen tæt ind mod røret under betonstøbningen, så der sikres en god tætningsevne.

Det er en hurtig sag at montere radontætningsringen, da den blot skal sættes direkte på røret og derefter støbes i væggen eller gulvet. Det opnåede resultatet er en helt sikker tætning, der forhindrer radon i at passere ved rørindføringen.

Du kan læse mere radontætningsringen her: Radonsikring

 

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der dannes når radium nedbrydes. Radon findes overalt i vores omgivelser, men den største kilde for mennesker er den luft, der siver ind i boligen fra undergrunden.

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere