⌂ » Ledige stillinger / Alarmtekniker (Sjælland)

Alarmtekniker

Grib muligheden for at blive alarmtekniker hos isoplus Fjernvarmeteknik. Vi er en virksomhed i stærk vækst og søger derfor alarmteknikere med tiltrædelse snarest muligt.

Du bliver en del af serviceafdelingen der i dag udgør 25 medarbejdere bestående af muffemontører, alarmteknikere, kontormedarbejdere samt en overmontør og en montagechef.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Foretage gennem- og kontrolmåling af overvågningssystemer inden for fjernvarme
  • Montering – og installation af alarmbokse
  • Service og vedligeholdelse af eksisterende alarmanlæg
  • Renovering af alarmsystemer
  • Udarbejdelse af målerapporter
  • Der kan forekomme afholdelse af kurser for vores eksportlande såvel som Danmark
  • Test af og service på svejsemaskiner

Faglige kompetencer

  • Du har en baggrund som industrielektriker eller elektriker. Erfaring med alarmsystemer er ikke et krav, da vi sørger for grundig oplæring i fejlsøgning og udmåling på fjernvarmesystemer.
  • Gode håndværksmæssige kompetencer
  • Fokus på gode faglige egenskaber
  • Almindelige gode it-kundskaber forudsættes samt et godt kendskab til Microsoft Office pakken
  • Engelsk skal kunne beherskes i skrift og tale

Personlige kompetencer

  • Udadvendt personlighed
  • God til at yde en super kundeservice
  • Arbejde selvstændigt med blik for kvalitet
  • Serviceminded og fleksibel
  • Oprigtig lyst til at være en del af et team
  • Det er en selvfølge at du har et gyldigt kørekort.
  • Straffeattest skal kunne forevises.
  • Det er en fordel, at du har bopæl på Sjælland. Servicebil stilles til rådighed.

Hvem er vi?

isoplus Danmark er en førende leverandør af præisolerede fjernvarmerør med tilhørende serviceydelser. Vi beskæftiger cirka 100 medarbejdere og servicerer kunder i Norden, England og Estland, Canada og USA. Vi tilbyder en spændende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til de stillede krav.

Er du den alarmtekniker vi søger?

Ved evt. spørgsmål kontakt venligst montagechef Jacob Bylov på mobil 24 43 77 37 eller på e-mail service@isoplus.dk, hvortil du også skal sende din ansøgning.