⌂ » Nyheder / Information til vores kunder og leverandører

COVID-19 krisen medfører desværre, at vi også hos isoplus ser begyndelsen på et dalende aktivitetsniveau i den kommende tid. Vi har derfor truffet følgende forholdsregler for at tilpasse os den nye virkelighed, som vi står i sammen.

Vi har besluttet, at isoplus i 2020 holder lukket alle fredage frem mod påske. Det vil sige følgende datoer: 20. marts,  27. marts og 3. april. Desuden holder vi lukket de tre dage op til påske, fra den 6. – 8. april.

Som vi tidligere har informeret om, har vi sendt hovedparten af vores medarbejdere på hjemmearbejde, så du kan stadig træffe din sædvanlige kontaktperson på mail og telefon.

Vi har åbent på vores lager, så vi kan levere varer til jer, og vores serviceafdeling udfører også fortsat montagearbejde. Vi har heldigvis god plads på vores lager og vores montører arbejder alene hver for sig. Vi har desuden etableret en sluseordning på vores lager i Hvidovre, så montørerne ikke kommer i fysisk kontakt med hinanden, når de skal have bilerne fyldt op. Det er helt afgørende for os, at vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer, mens vi bidrager til at holde Danmark i gang.

Vi håber på jeres forståelse for de tiltag, vi har iværksat.

Vent venligst...
Tak for din tilmelding! Din tilmelding er nu bekræftet.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret med de seneste nyheder fra isoplus
ErrorHere